 |
 |
|
 |
 |
|
|
 |
|
|
Blå blev født kl. 18.10 som den første. Vejede 355 gram. Kendetegnene: mørk og rolig. Ikke særlig stor. Ligner sin far i farven.
|
 Du vejer idag 1442 gram. Har fået 1. ormekur d.d. Nye kendetegn er: stærk, meget tydelig i signaler. Finder dig ikke i, at blive trampet på. Bjæffer en del og knurrer når de andre kommer for tæt på på en klodset måde. Du er måske ikke så stor udenpå ven - men det er du indeni. Det er jeg slet ikke i tvivl om.
|
Idag har jeg observeret dig lidt ekstra og gjort mig yderligere tanker omkring dig. Jeg er slet ikke sikker på, du er så stor indeni som først antaget. Jeg kan se, det er afstandstagende signaler du sender og at du faktisk ikke er særlig sikker på noget som helst. Du virker en smule utryg. Carsten har lavet ny stor hundekravlegård idag - og det var der jeg satte mig og iagttog dig. Du er tydeligt "bagud" i forhold til dine søskende - virker langt mere "baby" end de andre. Det er også tydeligt, at dine øjne/syn endnu ikke er så udviklet - måske det i virkeligheden er det din usikkerhed handler om. At du endnu ikke kan se, men kan fornemme - måske høre? en masse nyt. Du spiser endnu ikke ret meget vådt tørkost. Vil langt hellere have din mors mælk. Jeg er obs på dig ven. 
|

 Du spiser fint nu. Du er anderledes på mange måder end dine søskende. Du er ret udsat i hvalpeflokken - fordi du er den mindste?. Du er knap så sikker på benene som de andre - og jeg må ind imellem skride ind og redde dig ud af tæsk fra dine søskende når jeg kan se, det ikke er ligeværdigt. Jeg håber dermed, jeg kan give dig oplevelsen af, at blive hørt, set og have stor tillid til mennesker - og samtidig lære dine søskende, at voldsom knurren og "overfald" ikke er helt ok. Altså - jeg synes det ER ok så længe det er leg, men indimellem synes jeg, lyden får en tak opad og ikke er så rar. Og når jeg kan se, du signalere at dette her ikke er rart, SÅ blander jeg mig altså. Jeg synes det er spændende at følge dig. Du er så sammensat af både din far og din farmor - og så har du hvide poter - efter Luna. Speciel lille fyr er du  . Jeg ved du bliver en særlig følgesvend som vil gå igennem ild og vand for din fører. Jeg er begyndt at tage dig ud af hvalpegården så du kan få lov at trisse lidt rundt imellem os og du finder ofte et sted at sove imellem os. Du sover lidt mere end de andre, og det er åbenbart ikke til at stå for for de andre, at du ligger der og sover - de kan ikke lade dig være.
|
 Du er så skøn!. Du har et hundesprog som bare er så fantastisk allerede. Jeg ønsker for dig og dine nye ejere, at du bliver lige så dygtig som din far. Du ligner mere og mere din farmor - og det skal du bestemt ikke være ked af  Du har store mørke ører som blafrer når du kommer galloperende - og dine alt for store fødder til den lille krop - det ser så kært ud!. Idag er du blevet vejet: 3300 gram. Stadig den mindste - men der er kun 5 gram op til den næste - så du er slet ikke så klein mere 
|
 Idag vejer du 5.100 gram  og du er stadig lige så skøn - du ligner mere og mere din far - også af sind. Du er begyndt at sige samme lyde som ham - knurrelyde fordi du snakker. I går blev Luna vred på en insisterende - og åbenbart irriterende hvalp udenfor - og du kom stormende ind og "gemte dig" i din kurv - men på en glad måde - som om du sagde - af banen - jeg skal ikke have noget klinket her!. Sjov skøn hund er du!. 
|
Så har kiropraktoren været her - og det var godt hun fik set på dig  Skønne skønne hund. Du er helt særlig!. Det bli'r en god oplevelse at møde dine nye ejere - for de må jo selvfølgelig også være helt specielle!. 
|
 Så er der kun Kalle og dig tilbage her - det er dig der ligger ved din fars bagben. Jeg er sikker på, det er godt for dig, lige at få et par dage ekstra med din mor - hun giver jer nemlig stadig lov til at die hos hende - og i morgen aftaler vi den sidste til ved Tove Due til dig til et ekstra tjek. Du bliver hentet sidst på ugen af Maria og Johnni. Det bli'r spændende at møde dem!. Du skal hedde Figo - et godt navn til dig synes jeg  . Idag da de fleste hvalpe var blevet hentet - kiggede du dig lidt omkring og småpeb. Du manglede den store klump af hvalpe som plejer at ligge ved terassedøren - som du så gerne putter dig ind til. Det var dog hurtigt overstået  . Vægt den 26-11-2009: 6.400 gram.
|
|
|
 |